Erdogan, Tyrkiets regeringsleder, har sit demokratiske mandat i orden. Han er valgt og genvalgt med stor tilslutning. Men ingen indsats for demokrati kan legitimere den magtfuldkommenhed, som hans regering lige nu udviser over for den sociale eksplosion i tyrkiske gader.

Recep Tayyip Erdogan har på historisk vis gjort op med militærets magt i den verdslige tyrkiske republik og sat de folkevalgte over generalerne. Han har – revolutionært i Tyrkiet – åbnet for brug af kurdisk i det offentlige rum, også i medier. Han har – sensationelt – indledt forhandlinger med den terrorstemplede PKK-bevægelse for at få afsluttet årtiers blodige konflikt i Sydøsttyrkiet. Og det må tilskrives Erdogan, at Tyrkiet i dag kan prale af vækst og økonomisk dynamik, mens det øvrige Europa vånder sig under social og økonomisk krise.