Sagen om Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse under sidste efterårs regeringsdannelse blev delvis lukket, da Folketingets Ombudsmand i forgårs udtrykte »alvorlig kritik« af Stats- og Justitsministeriets behandling af sagen og justitsministeren efterfølgende besluttede at udlevere det famøse sikkerhedsnotat og ophæve den tavshedspligt, Sass var blevet pålagt. LÆS OGSÅOmbudsmanden udtaler alvorlig kritik af to ministerier i Sass-sag Ombudsmandens kritik vedrører to punkter. Det første gælder det afgørende møde i Statsministeriet, hvor Henrik Sass Larsen fik forelagt materialet mod sig, og hvor han burde have haft pålægget om tavshedspligt på skrift, så han vidste, præcis hvad han måtte og ikke måtte sige. Det andet gælder Justitsministeriets senere afslag på at give politikeren mulighed for selv at gennemlæse notatet igen. PET's notat viser, at politiet havde belastende materiale mod den socialdemokratiske toppolitiker, men også at der ikke er dokumentation for, at Sass havde bragt sig i et afhængighedsforhold ved at modtage tjenester fra rockere. LÆS OGSÅHer er PET's notat om Sass

De belastende forhold, der beskrives i notatet, er deltagelsen i et møde, hvor en anden mødedeltager har rekvireret beskyttelse, samt det forhold, at Sass var fuldt bekendt med, at en ven havde nære relationer til en navngiven rocker, som Sass også traf ved en enkelt lejlighed og siden udvekslede sms-beskeder med. På den baggrund kan det ikke undre, at ledende embedsmænd har rådet den kommende regeringschef til at tage konsekvensen. Sass havde bragt sig ind i en gul zone, hvor der ganske vist ikke er noget kriminelt, men omvendt klar dokumentation for forhold, en toppolitiker bør styre fri af. Henrik Sass Larsen står således selv tilbage med ansvaret for, at hans situation har kunnet tolkes sådan, at hans udnævnelse til en ministerpost ville være politisk kamikaze – en konklusion, den drevne politiker også selv kom frem til, da han trak sig som ministeremne. Det er herefter en rent politisk afgørelse, hvor lang tids karantæne den fodfejl skal koste – en afgørelse, som kun statsministeren og vælgerne kan og bør træffe. Tilbage står et enkelt spørgsmål, som stadig blinker ubesvaret, selv om svaret måske er det eneste virkeligt kriminelle i hele denne sag: Hvem lækkede allerede inden valgets udskrivelse oplysningen til B.T. om, at Statsministeriet havde belastende oplysninger om Henrik Sass Larsen? Det er først, når også det spørgsmål er besvaret, at sagen kan lukkes definitivt. bl