Hvis man ikke længere kan drømme virkeligheden væk, kan man i stedet forsøge at stemme om den: ja eller nej til virkeligheden?
Sådan synes vælgerne på Island at tænke. Efter massivt folkeligt pres valgte Islands præsident, Olafur Grimsson, i går at nedlægge veto mod en kontroversiel bankpakke, der ville sikre Island nye lån mod til gengæld at hæfte for ophobet gæld og udenlandske bankindskud på i alt 45 mia. kroner, eller hvad der svarer til 90.000 kr. pr. borger. Konsekvensen er, at vælgerne nu skal til folkeafstemning om en bankpakke, der med noget nær statsgaranti vil blive nedstemt. Dermed er Island – det gamle danske land – ikke alene frosset fast i en gældsklemme, men er også kastet ud i politisk kaos. Island er ved at udvikle sig til en bananstat i isklima; et tilfrosset øsamfund, der er på kant med omkringliggende lande. Hver fjerde islænding har allerede skrevet under på en protestskrivelse mod bankpakken. Og selv om modviljen umiddelbart er forståelig på et individuelt plan, er det svært at se, hvordan Island som nation skal kunne løbe fra regningen nu.
