Danmark har prøvet det før, det der med at tabe en generation på gulvet.
’No future’-generationen kaldte man generationen, der var ung i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Her var der mange Jimmy’er og Connie’er, der hverken fik et job eller et eksamensbevis – men måtte nøjes med bistandshjælp, senere førtidspension, en hund og en plads på bænken foran storcentret. Det var tragisk og dyrt. Og nu er vi ved at være der igen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
