Der er for mon hvilken gang debat om kunststøtten.

Lige så let det er at sætte pris på god kunst, i overført betydning, lige så vanskeligt synes det at være med den pekuniære side af sagen. Måske netop fordi kunsten brækker samfundets øvrige logikker fra hinanden, kommer den i karambolage med markedsmekanismer og statslige styringssystemer. Her i avisen følger vi for tiden de mindre fine metoder i prissætningen af billedkunst. Og samtidig debatterer forfatterne den produktionsstøtte, som de fleste af dem er mere eller mindre afhængige af.