Det står ganske uklart, hvorfor regeringen har kastet sig ud i en tåbelig statsforfatningsretlig diskussion med Folketinget om Rigsrevisionens ret til at se de relevante papirer i den såkaldte solcellesag.
I et usædvanligt kluntet politisk forløb har regeringen ladet sig spænde for statsadministrationens vogn i en af Slotsholmens mange indre magtkampe. Man kan diskutere stolpe op og stolpe ned om juraen i Rigsrevisionens ønske om at se alle papirer i sagen, som statsrevisorformand Peter Larsen (SF) selv erkender befinder sig i en gråzone.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
