EU-kommissionens nye formand, Jean-Claude Juncker, tager angiveligt afsløringerne af Luxembourgs luskede skatteaftaler med multinationale selskaber »meget roligt«.
Det har den mangeårige regeringschef i det lille storhertugdømme ingen grund til. Tværtimod. Hvis det viser sig, at Luxembourg under Junckers ledelse har sat sig ud over EU’s regler for at tiltrække trecifrede milliardbeløb, er han uværdig til at stå i spidsen for Europa.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

