Man kan vælge at begræde, at nogen snorksov i Skat og derfor gik glip af listen med navne på 314 danskere, der har skjult milliarder i bankhemmelighedernes Schweiz.
I dag ville statskassen sandsynligvis have været mere spækket, hvis skattemyndighederne havde forfulgt sporene efter den danske enke fru T og andre velhavende mennesker med behov for at gemme formuer af vejen i den schweiziske filial af storbanken HSBC.
Derfor er det også naturligt, at skatteministeren undrer sig, og at Folketinget kræver svar på, hvorfor især den daværende borgerlig regering i årene omkring 2010 ikke udnyttede de internationale muligheder for at få fingre i en lækage af fortrolige bankoplysninger om svimlende summer.
Partier kræver svar: Var det Troels Lunds beslutning at ignorere kæmpelæk?Det gjorde en lang række andre lande derimod, bl.a. Belgien, der alene på den konto kradsede over 3 milliarder kroner ind hos borgere med dårlig samvittighed og en bankbog i Schweiz.
Men inden partierne kaster sig over Troels Lund Poulsen (V), der retfærdigvis var en mere nidkær skatteminister end sin forgænger, Kristian Jensen (V), skal de huske også at glæde sig over de positive aspekter af Politikens afsløringer.
I årtier har det været nærmest umuligt at komme nogen vegne i kampen mod skattely som Luxembourg og Schweiz, der er kommet blandt verdens rigeste ved at skjule formuer for folk på hemmelige bankkonti.
EU må holdes fast på at skærpe kontrollen med lande, der beriger sig selv på andres bekostning
Pengene har ganske enkelt været for mange og interesserne for store.
Men efter at talrige internationale medier er gået sammen om at undersøge spekulationen, har gennemslagskraften været mange gange større end tidligere.
Skat ignorerede rige danskeres gemte milliarder i Schweiz i fire årDer er et begrundet håb om, at artikelserierne ’Luxleaks’ og nu ’Swissleaks’ kan få politikerne til at tage fat på problemerne med multinationale selskaber og rige enkeltpersoner, der gør alt for at slippe for at betale skat i hjemlandene.
EU-kommissionen lader faktisk til at tage opgaven seriøst, hvilket da også bare mangler, når formanden er Luxembourgs mangeårige regeringschef, som selv er belastet af sagen.
EU må holdes fast på at skærpe kontrollen med lande, der beriger sig selv på andres bekostning.
Men når verdens næststørste bank, HSBC, nu tager ansvaret for »fortidens kontrol- og regelsvigt«, er vi trods alt nået et stykke vej.
Pga. tekniske problemer er det i øjeblikket ikke muligt at kommentere indlæg på politiken.dk.
<i>hdn</i>
fortsæt med at læse
Skat jagter skatteflygtninge i Schweiz
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.