Når aktionærerne i selskabet bag Cheminova i morgen mødes til generalforsamling, bliver der smidt guldstykker i lommen på de fremmødte. 8,5 mia. kr. indbringer salget af den gamle danske kemivirksomhed, der nu kommer på amerikanske hænder.
Det er formentlig de færreste, der ved, hvad virksomheden laver. Men det er nok endnu færre, der forbinder Cheminova med noget godt, og det kan virksomheden takke sig selv for: Det var i 1950’erne, at den lagde grunden til en af danmarkshistoriens største giftskandaler. Det skete, da den flyttede til Harboøre Tange, udledte giftigt spildevand i Vesterhavet og stod bag omfattende forurening af Limfjorden i sin storstilede produktion af sprøjtegifte.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
