Det er efterhånden længe siden, at fagbevægelsen sidst har sejret ad helvede til. Men med kampen mod det irske lavprisselskab Ryanair har lønmodtagernes organisation vundet en konflikt af stor principiel betydning.
Udsigten til at blive ramt af sympatiblokader i København og Billund har nu fået den frække dreng i europæisk luftfart til at lukke sine baser i Danmark, hvilket der nok skal være en del turister og liberalister, der vil begræde.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
