Efter præcis to måneders regeringsførelse med lutter forventede og planlagte politiske initiativer smider regeringen i dag sin første store bombe. Og sikke et krater, den efterlader: Med et sparekrav på 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet over de næste fire år vil regeringen målrettet svække netop den sektor, der skal skabe vækst og velstand i alle andre sektorer.
Besparelserne kommer til at ramme gymnasier, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Ingen går fri. Men alle ved, at det vil gå mærkbart ud over kvaliteten af uddannelserne. Sådan må det blive, når færre skal undervise i flere timer.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

