Når LO’s formand, Harald Børsting, går af i morgen på LO’s kongres, får han svært ved at sige, som forgængeren Thomas Nielsen gjorde i 1982: »Vi har sejret ad helvede til ... godt«.
LO har længe været på nederlags-kurs. Den danske model? Under pres. Efterlønnen? Væk. Dagpengene? Svækket. Medlemmerne? Mange er flygtet. Den politiske indflydelse? I frit fald – se bare trepartsforhandlingerne, der blev tabt på gulvet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.