Hvis det ikke var tragisk, ville det være komisk. Den provokerende franske ugeavis Charlie Hebdo, som tegner den franske præsident med lille tissemand og gengiver den hellige treenighed som et homoerotisk bunkepul, er blevet et ikon for det etablerede Frankig.

Vi genkender karikaturerne med religiøse autoriteter og sjofle symboler som bedaget kulturradikalisme eller ungdomsoprørets sidste suk. Men uanset hvad man mener om Charlie Hebdos humor, er bladet blevet et symbol på vores fineste principper.