Parlamentarismen består af meget andet end love. Sædvane og praksis spiller en mindst lige så stor rolle. I forhold til det sidste og den gensidige respekt mellem regering og Folketing, har statsminister Lars Løkke Rasmussen de seneste dage overskredet en klar grænse.
Det er fast parlamentarisk praksis, at en statsminister respekterer et flertal i Folketinget, hvis det klart og utvetydigt udtrykker mistillid til en minister. Efter praksis er der kun to muligheder: Enten må ministeren gå. Eller også må regeringen. Så enkelt er det.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


