Nogen siger, at fodbold er et spil med 11 mand på hvert hold og tyskerne vinder til sidst. De årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne kan beskrives som en kamp, hvor finansministeren vinder til sidst – hvis regeringen har styr på sit parlamentariske grundlag.
Landets 98 kommuner møder årlig overmagten i Finansministeriet. Og vi skal nok være glade for, at det ikke er borgmestrene selv, der får lov til at lægge budgetrammerne. Risikoen for at overspise på en all inclusive-rejse er større, end hvis man rejser på et stramt budget.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
