NÅR HISTORIKERE om et halvt århundrede eller mere skal skrive beretningen om de første skelsættende begivenheder ved starten af det 21. århundrede, vil selve den formelle optagelse af Kina i verdenshandelsorganisationen WTO næppe fylde meget, og slet ikke i lyset af de tragiske begivenheder i USA. Men på længere sigt er konsekvenserne for verdensøkonomien uhyre vidtrækkende. For det er en femtedel af menneskeheden, vi her taler om. Den kinesiske ledelse har nu bragt sin befolkning ind i rammerne af en global retsorden og internationale regelsæt, der selv om det stadig er under opbygning, ikke kan undgå at sætte afgørende præg på den uafvendelige forandringsproces, Midtens Rige befinder sig i. Der er ingen grund til illusioner om, at et politisk systemskifte ligger lige om hjørnet, men den reformistiske kurs, Kina har befundet sig på i mere end en snes år, vil nu sætte hastigheden op. Hvilken kinesisk samfundsorden, der venter ved endestationen, er det for tidligt at spå om, men det bør noteres, at det gigantiske spring fremad, Kina foretager nu, repræsenterer den absolutte modsætning til det fatale 'store spring fremad', som landets daværende ledelse under Mao foretog for lidt over fire årtier siden. Filosofien dengang byggede på en xenofobisk selvtilstrækkelighed og en absurd lederkult, som førte til et reelt sammenbrud i økonomien og mindst en snes millioner dødsofre for en hungerkatastrofe. KINAS SPRING ind i WTO er udtryk for den kinesiske ledelses kritiske accept af globaliseringen og dermed en erkendelse af, at forandringerne er kommet for at blive. Før eller siden bliver konsekvenserne politiske. Vort ønske er, at det økonomiske 'Greater China', som nu tegner sig i horisonten, vil give Kinas borgere både øget frihed og mere retssikkerhed oven i den økonomiske fremgang og desuden fremme en fredelig forsoning mellem befolkningerne på begge sider af Taiwan Strædet. For Taiwan træder lykkeligvis også inden for i WTO-familien.