MINDST 2.000 amerikanske og britiske elitesoldater opererer - med udgangspunkt i baser i flere af Afghanistans nabolande - allerede langt inde i landet med henblik på at forberede det angreb mod terrorens bagmænd, der skal komme. Selv om spørgsmålet stadig optager diplomater, står det i praksis stadig mere klart, at det ikke giver megen mening at skelne mellem Osama bin Laden og hans terrornetværk på den ene side og Talebanregimet på den anden. Talebans leder, mullah Omar, er bin Ladens svoger. Osama bin Ladens 12.000 mand stærke arabiske fremmedlegion er regimets militære rygrad. Bin Ladens penge er helt afgørende for talebanerne. At uskadeliggøre bin Laden og vælte talebanerne hænger uløseligt sammen. Til gengæld er det i høj grad muligt at skelne mellem talebanerne og det gennem 20 års krige hårdt prøvede afghanske folk. Den militære side af sagen kommer rimeligvis til at omfatte præcise angreb på militære anlæg og træningslejre og lokal indsættelse af helikopterbårne styrker. Både massive bombardementer og en egentlig invasion og besættelse kan formentlig udelukkes. HVOR BEKYMRINGEN i Danmark og Europa i høj grad har samlet sig om risikoen for en amerikansk overreaktion, er den reelle udfordring snarere, om USA definerer opgaven bredt nok. Det er næppe nogen uoverkommelig opgave at vælte talebanerne - blandt de stammeopdelte afghanere er deres magt allerede så småt ved at smuldre. Den vanskelige opgave bliver at give Afghanistan en fremtid, der ikke efterlader indbyggerne i dyb elendighed og hele regionen destabiliseret. Det kræver ikke bare den massive nødhjælp, der heldigvis allerede forberedes. Det kræver den langsigtede politiske og økonomiske indsats, der på det sørgeligste blev forsømt i 1990'erne efter Sovjetunionens tilbagetrækning. Og det er en opgave, der bestemt ikke bør overlades til det militærstrategisk så vigtige naboland Pakistan. Det var faktisk Pakistan, der bragte talebanerne til magten. Får Pakistan lov at bestemme, bliver også det nye styre både islamisk - og snævert baseret på det største afghanske mindretal, pashtunerne. Det er en opskrift på fortsat krig og elendighed. Både for verdens og afghanernes skyld må USA og det øvrige verdenssamfund ikke nøjes med en kortsigtet politiindsats, der efterlader regionens massive problemer uløste.