0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad skal væk

Ny udskydelse af Barsebäcklukningen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TYVE KILOMETER fra København ligger Barsebäck. Atomkraftværket har i årevis været en torn i øjet på miljøaktivister, som da også i årenes løb har kunnet fremvise adskillige eksempler på atomkraftværker, der blev til internationale gysere - Tjernobyl er det mest oplagte eksempel.

Da statsminister Poul Nyrup Rasmussen tidligere på året var til kongres i Berlin for europæiske socialdemokrater, valgte han at vise sin kollega, men måske ikke nærmeste ven, den svenske statsminister Göran Persson sin mening om Barsebäcks lukning. Han tog den gamle badge mod atomkraft på sit revers.

I dag er der endnu mere grund til at minde svenskerne om deres løfte om at nedlægge værkets blok II i året 2003. Den svenske regering meddelte tirsdag, at en ny vurdering skal foretages i det år. Tidligere har løftet været, at lukningen vil afhænge af en kulegravning, som den svenske regering vil foretage inden år 2003. De mange udskydelser og brudte løfter vækker irritation i Danmark. Vi kan ganske vist godt forstå begrundelserne: Det nordiske elsystem nærmer sig sultegrænsen.

Spørgsmålet om forsyningssikkerhed er aktuelt, fordi energiforbruget stiger, og en lukning af blok II ville måske medføre strømsvigt og i hvert fald højere priser på strøm.

MEN LUKNINGEN af Barsebäck har ikke længere kun venstreorienterede atomkraftmodstandere som baggrund. Det er en af de sager, som gradvis har skiftet position fra utopi til velbegrundet krav. Hvis vilkårene for lukning ikke er til stede, bør de komme det hurtigst muligt - som Persson sagde for blot en måned siden.
Hertil kommer nemlig i dag også et aspekt, vi ikke erkendte før 11. september: risikoen for terrorangreb på værket.

Den mulighed er ikke spor sandsynlig, men virkningerne af et terrorangreb ville - trods beredskabsforholdsregler - være helt umulige at forholde sig til. Vi må erkende, at der er kommet endnu en markant grund til at fastholde den svenske regering på sit løfte. Det forventer vi, at Nyrup siger utvetydigt til sin kollega - også gerne verbalt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere