VENSTREMANDEN PETER Brixtofte undsagde i forgårs sit partis 'yderligtgående nationalistiske' synspunkter på familiesammenføringer. Det var ubekvemt for Anders Fogh Rasmussen, men det er samtidig en velkommen påmindelse om, hvad en borgerlig-liberal valgkamp i udlændingespørgsmålet kunne og burde have samlet sig om. Faktisk har Venstre selv et hovedsynspunkt i udlændingedebatten, der repræsenterer et klart alternativ til den socialdemokratiske måde at gribe integrationen an på. Venstre ønsker, at udlændinge først skal kunne opnå sociale ydelser syv år efter, at de er kommet til Danmark. Det er en klassisk liberal tankegang: Der skal ikke kunne nydes, før man har ydet. Og den kan anvendes på alle, hvad Venstre da også tager første skridt til ved at mene, at også danskere, der vender tilbage efter mange år i udlandet, må vente nogle år med at få social bistand. Ideen er et brud med den tankegang, der har båret den danske velfærdsstat siden indførelsen af folkepensionen, og som jo går ud på, at det er trangen, der er det afgørende, og ikke de hidtidige skatteindbetalinger. Men det gør jo ikke forslaget mindre liberalt. MED DET udgangspunkt kunne der være ført en velfærds- og integrationsdebat, der havde delt befolkningen efter anskuelser og i tilgift givet os et klart valg. Havde Venstre lagt en aktiv jobpolitik a la den, Brixtofte har ført i Farum, oveni, havde alternativet ligefrem været interessant. I stedet har Venstre under Anders Foghs ledelse koncentreret sig om at kræve stramninger, der med jura og formynderi skal dæmme op for en påstået tilstrømning til Danmark, en linje, der står i grel modsætning til den saglige viden om mangel på arbejdskraft i fremtiden. Det er karakteristisk, at Venstres - og i nogen grad de konservatives - inspiration i denne valgkamp mest er kommet fra Dansk Folkeparti. Et parti der ud over had og mistænksomhed mod dem, der er anderledes, mest har gjort sig bemærket med et program, der ville grave et næsten 80 milliarder stort hul i statsbudgettet. Ikke nok med, at Venstre fører valgkamp på paroler, der svigter liberale værdier som retssikkerhed og tolerance. Samtidig satser Venstre på at få parlamentarisk opbakning fra et parti, der også på det økonomiske område står for en fuldstændig løssluppen populisme. Hvornår får vi, om ikke Uffe Ellemann-Jensen, så bare Danmarks liberale parti tilbage?