NÅR KULTURMINISTER Brian Mikkelsens fire børn fra i dag ser børne-tv, kan vi være helt sikre på, at han sidder og kigger med og vedkender sig sit forældreansvar. Fader og moder har nemlig det afgørende ansvar over for børnene, og de kan nemt sige nej, hvis børnene plager. De kommer nok til at plage, for Brian Mikkelsen har med et pennestrøg ophævet den gamle aftale om den halvanden minut lange reklamefri zone før og efter udsendelserne til børn under 8 år. For fremtiden er tv-stationerne kun begrænset af de regler, som fremgår af reklamebekendtgørelsen. I weekenden må virksomhederne rette reklamer til børn under 12 år i tidsrummet før kl. 9.30. Her er Brian Mikkelsen selvsagt for længst stået op for at følge med i børne-tv på skærmen og retlede sine børn. VI PRØVER at være ironiske. Men i virkeligheden synes vi, at Brian Mikkelsens iver for at markere sig som kulturminister er komplet håbløst ude at trit med den forandring, som indebærer fremskridt. Hvem er det egentlig han tænker på - er det Fætter BR eller er det de danske familier? MEN BRIAN MIKKELSEN har ikke afreageret endnu. Den tidligere udmelding om privatisering af TV 2 i løbet af 100 dage og meldingen om at stoppe licensstigningen til næste år er ganske vist udsat. Men allerede nu har han tænkt færdig omkring de store sportsbegivenheder, som ikke længere behøver at blive vist på de landsdækkende stationer DR og TV 2. Her er han ligefrem også blevet uenig med sponsorerne, som klart foretrækker, at kampene bliver set af de fleste danskere. Det betyder en bred folkelig opbakning til fodbold og håndbold, at danskerne som helhed kan følge med i landskampene, mens for eksempel Wimbledon-tennis er forsvundet fra bevidstheden, netop fordi den ikke ligger på public service-kanalerne. Det virker ikke, som om Brian Mikkelsen først og fremmest har 'det danske fællesskab' som målestok for sine prioriteringer. Men hvad værre er: det virker heller ikke som om han har den danske virkelighed i syne. Forældrene har ansvaret, mener han galant. Jo, mange tak, det ansvar ville vi gerne påtage os ved at ophæve Brian Mikkelsens diktater. Men så langt rækker desværre hverken ansvar eller magt.