FOLKESKOLEN mangler hænder til at føre kridtet over tavlen, og det har fået regeringen til at foreslå en toårig læreruddannelse, der skal kvalificere ufaglærte til at undervise. Eneste krav til de kommende lærere i landets vigtigste kulturinstitution er livserfaring, at de er mindst 25 år, har en 9.- eller 10.-klasses afgangseksamen og er i stand til at bestå en optagelsesprøve. Lærermanglen er højst reel, og det er yderst påkrævet at få løst problemet, men regeringens forslag er den helt forkerte vej at gå. En af årsagerne til lærermanglen er, at der på seminarierne i dag er tomme pladser. Det vil ikke just hjælpe på søgningen, hvis lærerstuderende kan se kammerater med dårligere forudsætninger klare uddannelsen på den halve tid. Hertil kommer, at det kun er få uger siden, at en OECD-undersøgelse viste, at der stadig er problemer med danske skolebørns faglige niveau. Mange efterlyste på den baggrund større faglighed blandt lærere og henviste til de gode finske erfaringer med en læreruddannelse på universitets-niveau. Set i det lys er det nye forslag et pinligt selvmål. Endelig vil det ikke ligefrem øge respekten for læreruddannelsen eller lærergerningen, hvis signalet nu bliver, at uddannelsen kan klares på to år. UNDERVISNINGSMINISTERIET har allerede fremlagt planer om en etårig lynuddannelse for folk med en uddannelse - særlig rettet mod pædagoger eller kandidater med en universitets-uddannelse. Se, det er en rigtig tanke, fordi en sådan uddannelse bygger videre på et solidt fagligt fundament. Vi har flere gange på denne plads peget på, at lærer-uddannelsen skal styrkes fagligt, for eksempel ved at hæve seminarieuddannelsen til universitetsniveau og gøre den femårig med en aflønning, der svarer til uddannelsens forbedring. Regeringens forslag trækker i den stik modsatte retning og ligner en panikløsning, der vil skabe flere langsigtede problemer, end den vil løse på kort sigt.