INTEGRATIONSMINISTER Bertel Haarder har de sidste par dage forsøgt at overbevise udvalgte dele af offentligheden om, at regeringens ny udlændingepolitik i virkeligheden er båret af »kærlighed« og »menneskelige hensyn«. På et pressemøde for den udenlandske presse og i en kommentar i Politiken tirsdag har han forklaret, hvordan det hele i virkeligheden skal forstås. Problemet med ministerens nye udlægning er, at den er i direkte modstrid med den ny udlændingepolitik, han selv fremlagde for hele den danske befolkning i torsdags, og som vi naturligvis bragte i sin fulde længde i fredagsavisen, så enhver kunne danne sig en mening om den. Og det gælder ikke bare enkeltelementer, men selve formålet med regeringens nye linje! BERTEL HAARDER er fortørnet over, at vi i en leder har kritiseret regeringen for at ville lukke grænserne og beskytte den danske stamme mod indvandring. I Politiken skriver han nu, at regeringen ikke er optaget af at tælle indvandrere; det er kun antallet af udenlandske bistandsklienter, man vil begrænse. Det fremgår imidlertid ordret af den ny udlændingepolitik, at: »Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses«. Det er oven i købet hovedsynspunktet. At Haarder over for Politikens læsere nu henviser positivt til en prognose om, at antallet af »udlændinge« (han mener børn af indvandrere født her i landet) under alle omstændigheder bliver fordoblet de næste tyve år, står i skærende kontrast til, at han på sit danske pressemøde pralede med, at »tusinder færre« nu vil komme til Danmark. Hvis formålet med familiesammenføringsstramningerne alene var at formindske den skattebyrde, som udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, udgør, kunne det være gjort med en yderligere skærpelse af de forsørgelseskrav, der allerede gælder. I stedet lægger regeringen op til forbud og generelle begrænsninger. De »menneskelige hensyn«, ministeren skriver om i Politiken, er heller ikke nævnt med et ord i det lange dokument, der udgør regeringens nye politik. UNDERVEJS påstår ministeren sågar, at vi ikke har kritiseret den tidligere regering. Som enhver Politikenlæser ved, har vi gang på gang kritiseret også den tidligere regering for en skæv og mennskefjendsk kurs på dette område. VK-regeringen har nu overgået Karen Jespersen, men det får nu hverken hende eller hendes parti til at fremstå som humanister i denne sag. Sagens kerne er desværre, at Bertel Haarder taler med to tunger. Over for udlandet og Politikens læsere udlægger han på udvalgte dage sin politik humant, men desværre i strid med de forslag, der ligger. Resten af tiden lægger han navn til en proportionsløs, smålig og illusionsskabende politik, der fører en lang kæde af menneskelige tragedier med sig.