INGEN KAN bebrejde en ny regering for at prioritere anderledes, og at det kan medføre fyringer i den offentlige sektor. Men en ting er, hvad økonomiske eller politiske argumenter kan bære; noget helt andet er, hvordan sådanne beslutninger tilrettelægges og gennemføres. Det er nærliggende at sammenligne med, hvordan afskedigelser foregår i den private sektor, i hvert fald i de større virksomheder, som staten og dens mange dele kan sammenlignes med. Her ville det være utænkeligt, at der gik mange dage, endsige uger, mellem det tidspunkt, hvor beslutningen er truffet, og det tidspunkt, hvor de pågældende orienteres, inddrages, endsige får vished over deres skæbne. I en privat virksomhed ville det være utænkeligt ikke at give i det mindste en orientering til samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter, før de berørte mennesker kan læse og høre om deres skæbne i medierne. DA DEN såkaldte dødsliste over råd og nævn blev offentliggjort, var det i flere tilfælde åbenbart, at behovet for at vise handlekraft har været prioriteret højere end en egentlig saglig forberedelse af beslutningen. Og hvad angår gennemførelsen af de mange beslutninger, der tages i disse dage, ja, så sidder man med et klart indtryk af, at det har der stort set ingen tid været brugt på i regeringen. Men det er faktisk - også - mennesker, det drejer sig om. VK-regeringen taler i mange sammenhænge, og ikke altid med urette, om behovet for, at det offentlige lader sig inspirere af den professionalisme, der kendes fra den private sektor. Det ville klæde ikke mindst finansministeren, hvis han i dette tilfælde, hvor den professionelle standard i den private sektor faktisk rummer et mindstemål af anstændighed og gennemsigtighed, havde ladet sig inspirere noget mere, end tilfældet er.