FREDSBEVARING ER en yderst delikat sag. Ikke bare skal soldaterne holde de forskellige stridende parter fra hinanden, de skal også gøde jorden for, at de på et senere tidspunkt atter kan leve sammen i fred og fordragelighed. En vanskelig opgave selv under de bedste betingelser. Det stiller store krav til både soldaternes personlige integritet og styrkens legitimitet. Derfor er ideen om at udlicitere denne slags opgaver til professionelle lejesoldater, som den britiske udenrigsminister Jack Straws præsenterede tidligere på ugen, noget nær forrykt. Er der et område, som i særdeleshed er uegnet til privatisering, er det militæret - uanset om der teoretisk skulle være penge at spare. Militær og politi er kernen af den liberale stats opgaver, opgiver man dem, er der ikke meget tilbage. ALLE VÆBNEDE styrker, og især dem, som arbejder for FN, bør være undergivet demokratisk kontrol. Og uanset hvordan Straw end ville strikke sin aftale med lejesoldater sammen, kan det ikke andet end svække den kontrol markant. Hertil kommer at lejesoldaterne - eller 'private militære selskaber' som Straw diplomatisk kalder dem - fuldkommen savner legitimitet, og dermed mangler en af de helt afgørende betingelser for en fredsbevarende international styrke. Endelig kommer man ikke udenom, at de lejesoldater, Straw taler om, har en endog meget blakket historie med indgreb i forskellige afrikanske borgerkrige og beskyttelse af diktatorer på samvittigheden. Så uanset, at udenrigsministeren har ret i, at der er sket meget siden 1960'erne, er det vanskeligt at forestille sig, at f.eks. afrikanske lande og deres befolkninger helt skulle have glemt de tidligere forbrydelser. Blandt andet af disse grunde er det vanskeligt at se en meget dårligere løsning på de internationale problemer end Straws forslag. Lad det hurtigt blive glemt.