EKSEMPLERNE på langsommelig behandling af sager i det offentlige system er af et næsten uhyggeligt omfang, og det er derfor al ære værd, at regeringen ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiden for mennesker ramt af en ulykke eller en arbejdsskade. Men regeringens forslag om at effektivisere sagsbehandlingen er et eksempel på det hastværk med lovgivningen, som netop i disse dage er til debat. For det første mangler vi en definition af begrebet arbejdsskade. Medierne har i det seneste halve år været fulde af historier om mennesker med alvorlige skader, pådraget under deres arbejde, men afvist som arbejdsulykker med den begrundelse, at de pågældende medarbejdere kunne forvente den type skader i forbindelse med deres arbejde. Det er en helt igennem umenneskelig og irrationel argumentation, og den vil med garanti ikke få flere til at søge de i forvejen ikke specielt attraktive job med pasning og pleje af børn, ældre og syge, der ofte er forbundet med arbejdsskader. Den arrogante behandling af mennesker med arbejdsskader pådraget inden for disse og andre fag er direkte stupid. Men også på andre områder halter det oplæg, regeringen lægger frem. SOM FLERE jurister påpeger i dagens avis, er det dybt betænkeligt, at en afgørelse kun kan ændres, hvis vedkommende har anlagt sag inden for seks måneder, eller vedkommendes tilstand er stærkt forværret eller helt ændret. For det kunne jo være, at afgørelsen var faldet på et forkert grundlag, eller at ny viden giver anledning til at se på den igen. Nu ved vi godt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), nærer en dyb afsky for folk med viden, men måske burde de lytte til de kritiske røster alligevel. For det handler også om noget så afgørende som borgernes rettigheder over for systemet - en anden sag, der ellers lå Venstre på sinde. Det eneste positive i den aktuelle sag er løftet fra Venstres ordfører på forslaget om at lytte til kritikken og tage debatten internt. Det bliver også interessant at se, om Dansk Folkepartis påståede kærlighed til arbejdende mennesker og især de dårligst stillede af dem sætter sig spor i partiets stillingtagen til dette mildt sagt uheldige lovforslag