0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Karambolage

Regeringens to tunger

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HVOR MANGE tunger taler Anders Fogh Rasmussens regering egentlig med i kultur- og uddannelsespolitikken ? Vi kan få øje på i hvert fald to.

Den ene sidder i munden på undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), den anden i munden på kulturminister Brian Mikkelsen (K). Den ene, Tørnæs, taler om at ville øge fagligheden og bogligheden i folkeskolen og er parat til at bryde traditionen for brede politiske skoleforlig for at få sin vilje. Den anden, minister Mikkelsen, arbejder i stik modsat retning. Mens undervisningsministeren opruster under danskfaget og vil prioritere dannelse og danske værdier, fortsætter kollega Brian ufortrødent arbejdet med at skyde de kulturinstitutioner i sænk, som er allermest optaget af at passe på og formidle Danmarks kulturarv.

I DEN forgangne uge stod det klart, hvor mange stillinger der skal nedlægges på Det Kongelige Bibliotek. 39 blev det til, så nu bliver det endnu sværere at få stillet danske dokumenter og publikationer til rådighed i forskningsøjemed. Også Statens Museum for Kunst, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og Nationalmuseet er enten i gang med at effektuere eller udmelde fyringer som en direkte konsekvens af, at regeringen har ladet grønthøsteren gå amok. Manglen på indbyrdes sammenhæng i regeringens politik bliver tydeligere for hver eneste uge, der går: Dannelse og færdigheder i skolen er fint, men kulturarv åbenbart skidt.

UDVIKLINGEN ER bekymrende. Når ikke engang en konservativ kulturminister ønsker at prioritere den del af kulturlivet, der passer på Danmarks kunstskatte og klenodier, hvem vil så? Den forgangne uges forespørgselsdebat i Folketinget vidnede endnu en gang om, at der er gået grå stær og markedsmekanik i regeringens kulturpolitik. Jens Rohde, Venstres labile politiske ordfører, sagde direkte, at det var på tide, at hr. og fru Jensen, kulturbrugerne ude i landet, kom til at bestemme kulturpolitikken i Danmark. Meldingen er langt ude. Omtalte hr. og fru Jensen, der ikke har noget imod at tage til hovedstaden over den smukke bro, vil ikke have en disse at kigge på, hvis Venstres Rohde-hoved og den regering, han forsvarer, fortsætter med læbebekendelser om dannelse og boglighed med den ene mund og lodrette ordrer om forringelser af kulturarvens forhold med den anden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere