FÅ TING er vel så godt, som når ens fordomme bliver bekræftet. Og man skulle være et skarn, om man ikke trækker på smilebåndet, når formanden for det ny EU-konvent, der skal være med til at sikre en folkelig debat om EU's udvikling, bliver kaldt ufolkelig. Ja, der var ligefrem dem, der så kritikken af formanden - Frankrigs tidligere præsident Valery Giscard d'Estaing - som en bekræftelse af hans omdømme som solkonge, da det i går kom frem, at medlemmer af konventet kritiserer ham for at være egenrådig. Årsagen var, at han har taget skridt til selv at udpege formændene for seks vigtige arbejdsgrupper i stedet for at lægge valgene af dem mere åbent ud til konventets medlemmer. Det kan ikke overraske, at den slags diskussioner opstår i et konvent, der netop handler om magt og om fordelingen af samme mellem EU, de enkelte medlemslande og de nationale parlamentarikere. Mange interesser er i spil. Omvendt er det vigtigt at holde sig for øje, at det ny konvent har en meget begrænset tid til at tage sig af en meget omfattende dagsorden. Om mindre end et år skal konventet fremlægge sine konklusioner om så overvældende et spørgsmål som EU's fremtid! I det lys ville det vel egentlig være mere bekymrende, hvis formanden havde brugt oceaner af tid på at vælge formænd til diverse udvalg. Det ville have fremkaldt en helt anden fnisen, en nervøs én. NÅR DET SÅ er sagt, er der også al mulig grund til at indskærpe både EU-konventets præsident og alle andre medlemmer, at det er afgørende for EU's fremtid, at de overbeviser om folkeligheden i hele konventkonstruktionen. Ganske vist er konventet i sin fødsel så 'folkeligt', som det nu er praktisk muligt, da det jo består af folkevalgte politikere fra det politiske spektrums yderste venstre til det yderste højre. Men disse repræsentanter må samtidig sikre, at de bruger den position til at forankre EU-diskussionen mere bredt i de europæiske samfund, så Europa kommer ud over det ry som et 'elitært projekt', som især de politiske yderfløje ynder at pleje. Det kræver, at konventets formand skaber de bedst mulige betingelser for, at det kan lykkes, og undgår, at større eller mindre dele af konventet undsiger dets konklusioner, med henvisning til, at de er blevet løbet over ende. Men det forudsætter også, at medlemmerne tager seancen så alvorligt, at de hurtigst muligt sætter sig ud over formalia og tager fat på den substantielle diskussion af EU og unionens fremtid.