DET LYKKEDES. Den anden og afgørende runde af det franske præsidentvalg blev en folkeafstemning vendt mod det yderste højrefløj. Og den folkeafstemning tabte Jean-Marie Le Pen mere entydigt og massivt, end nogen havde forestillet sig. Le Pen havde selv angivet, at mindre end 30 procent af stemmerne ville være et alvorligt nederlag. Han fik mindre end 20 procent. Jacques Chirac har hermed ca. 82 procent af stemmerne ikke bare samlet højrefløjen og det store flertal af venstrefløjens vælgere; han har også fået støtte fra mange franskmænd, der mod sædvanen valgte at stemme i går efter at have været sofavælgere i første runde. Resultatet er en stor sejr for den linje, som hele det franske politiske liv, ja, hele offentligheden har været enige om: Det yderste højre skal ikke betragtes som en del af det almindelige politiske spektrum. Det skal isoleres og holdes udenfor, fordi det står for værdier, der er uforenelige med selve det grundlag, som det franske demokrati og samfund hviler på. MEN NETOP fordi præsidentvalget endte med at blive en folkeafstemning, har det ikke afklaret, hvilken politik, der skal føres i Frankrig i de kommende år. Le Pens nederlag har så at sige skabt plads til den demokratiske afklaring, der nu skal komme ved parlamentsvalget i juni. Her skal man ikke forvente national samling eller ophævelse af kløften mellem højre og venstre. Spillet er tværtimod åbent. Samtidig bliver der ikke bare tale om et opgør mellem de to hovedfløje, men også om, hvordan Frankrigs politiske system skal udvikle sig. Hvis venstrefløjen vinder, hvilket på grund af splittelsen til højre ikke kan udelukkes, vil Chirac blive reduceret til et statsoverhoved med begrænset politisk indflydelse. Med endnu et fransk politisk paradoks kan den bedst valgte præsident i den femte republiks historie ende med at blive den svageste - og måske den sidste - af sin art. Men det kan naturligvis også gå anderledes. Chirac vil udnævne en ny premierminister i dag og har mulighed for at sætte en ny dagsorden. Selv om valgmatematikken, fordi det yderste højres stemmer er ubrugelige, er imod ham, kan han skabe en dynamik, der via et parlamentsflertal vil give ham den fulde magt. Det politiske spil i Frankrig er åbent. Men det indtryk af en højreekstremismes næsten ukontrollable fremmarch, som Le Pens gennembrud skabte i hele Europa, er nu brudt. Det er en sejr for det franske demokrati, der nu skal til at fungere igen.