BJØRN LOMBORG, direktør for det nye Institut for Miljøvurdering, vil tidligst kommentere FN's nye store miljøoversigt om verdens tilstand om et par uger. Kloge af skade burde andre kommentatorer måske give sig selv samme betænkningstid, før vi udlægger de mange nye oplysninger om alt fra mindre sult til truede dyrearter. Men alligevel: Hovedtendensen i rapporten er kontrasten mellem Europa og Nordamerika, hvor forureningen er klart faldende, og store dele af resten af verden, hvor der er store og på flere områder voksende problemer. Ikke mindst drikkevandet og en række dyrearter er truede, selv om det da er værd at notere sig, at den store opmærksomhed om for eksempel hvaler og bjørne åbenbart har reddet disse to arter. Umiddelbart er billedet af en verden, hvor de rige har fået et bedre miljø, mens de fattige straffes dobbelt, dybt deprimerende. Men den forfærdelige kløft mellem rige og fattige verdner rummer dog også en anden, mere opmuntrende pointe: VELSTAND OG et godt miljø er ikke alternativer endsige modsætninger. Velstand er tværtimod forudsætningen for et godt miljø. Vi er ikke, modsat hvad en del af os syndsbevidste protestanter går rundt og tror, i et dilemma, hvor kun en forsagelse af al materialisme kan redde os fra at blive kvalt i skidt. Tværtimod: Det er kun en højt udviklet materiel kultur, der har råd og vilje til at fjerne skidtet og kræve ren produktion. DERFOR ER opgaven ikke kun at fjerne miljøgabet mellem den rige og den fattige verden. Den er også og fortsat at skabe mere udvikling, mere velstand, mere velfærd og dermed et bedre miljø i hele verden. At sulten er på tilbagetog var en anden af FN-rapportens gode nyheder. Men der er stadig alt for mange, der sulter, og endnu flere, der lever i elendighed. At ændre på det forudsætter, at vi vil det: Det kræver frihandel, og det kræver al den internationale solidaritet, der til august er på dagsordenen i Johannesburg.