FLERE END 28 millioner afrikanere er smittet med hiv/aids. I nogle af Afrikas i forvejen hårdt prøvede lande er hver tredje voksne smittet med den dødelige virus. Om mindre end 20 år vil de værst ramte områder have mistet en fjerdedel af arbejdsstyrken som følge af aids. Siden den første kliniske registrering af aids for godt 20 år siden er 60 millioner blevet smittet, og sygdommen er nu den hyppigste dødsårsag i Afrika syd for Sahara. Listen over dens mange facetter og konsekvenser er lige så lang, som den er uoverskuelig. Verden står over for en menneskelig katastrofe, der i de kommende år vil få hele stater og samfund til at bryde sammen og dermed skabe den værst tænkelige grobund for et kaos af krige og ustabilitet. På den måde er det ikke alene en menneskelig katastrofe, der må berøre os alle på det menneskelige plan, men også en katastrofe, som vil påvirke os selv direkte i form af de virkninger, som fremtidens krige og ustabilitet vil have på vore egne samfund. DENNE SAMMENHÆNG turde være indlysende, og den er for så vidt også erkendt af alverdens statsmænd, der i højtidelige taler har erklæret sygdomme som hiv/aids, malaria og tuberkulose 'krig'. Men ordene og disse højtidelige øjeblikkes medfølelse er i reglen en del større end offerviljen. Mens den rige verden viste stor ihærdighed i den såkaldte krig mod terror og i løbet af få måneder brugte et tocifret milliardbeløb på den, så er der på et år kun indløbet to milliarder dollar - en femtedel af målet - til FN- generalsekretær Kofi Annans særlige fond til bekæmpelse af netop hiv/aids og andre store sygdomsdræbere. Den danske regering og det kommende EU-formandskab har sågar udset sig bistanden til fattige lande som et sparemål, og heller ikke på dagens G8- møde, hvor et nyt partnerskab med Afrika er det store slagnummer, skal de fattige lande vente sig det store. Vi burde skamme os.