0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Euro = dollar

Og hvad så?

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

AT EN EURO og en dollar netop i går var lige meget værd, rummer naturligvis ikke i sig selv nogen dybere mening. Det er blot en symbolsk anledning til at kommentere kursudviklingen. Det er tendensen - at dollaren falder, og euroen stiger - der kan give anledning til bemærkninger.

Det er først og fremmest dollaren, der falder. Den har længe ligget højt, og det store amerikanske underskud på handelsbalancen har længe gjort et fald forventeligt.

Anledningen til, at det kommer nu, er de store kursfald på de amerikanske aktiemarkeder. Foreløbig er euroen steget godt 10 procent i år og små 20 procent i forhold til sit absolutte lavpunkt, der kom, lige efter at Danmark i september 2000 stemte nej til den nye europæiske valuta.

Det mest sandsynlige er, at euroen vil stige yderligere. I gamle dage, da det var dollaren og D-marken, der blev holdt øje med, så man udsving på 30 og 40 procent. I det lys har vi noget til gode.

LIGESOM DET i efteråret 2000 var meningsløst at se euroens fald som et problem - selv om en del nejsigere nok gjorde det alligevel - så er euroens stigning heller ikke i sig selv noget at juble over. Tværtimod vil den i sagens natur forringe europæiske varers konkurrenceevne i de sammenhænge, hvor der betales i dollar. Til gengæld kan den stærkere euro gøre det overflødigt for Den Europæiske Centralbank at hæve renten.

Vigtigst for den generelle økonomiske stabilitet er det, at udviklingen sker gradvis; selv om de fleste økonomer stadig anser dollaren for overvurderet, er det bedst, at faldet ikke bliver for dramatisk.

Det korte af det lange er, at verden skal til at vænne sig til at have to store valutaer. Det kan på længere sigt øge behovet for at undgå for store svingninger dem imellem. Og det kunne igen give det atlantiske samarbejde, der efter den kolde krigs ophør godt kunne bruge et nyt anker, et indhold. Men så ambitiøst et valutasamarbejde har lange udsigter. Foreløbig har euroen blot på endnu en måde vist, at den er kommet for at blive.

Det kan kun dens indædte modstandere dog have været i tvivl om. Men derfor er det alligevel en god nyhed, som vi også i eurosatellitlandet Danmark har grund til at glæde os over.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere