I DEN ØKONOMISKE verden er det i disse år og måneder de bristende sæbeboblers tid. I takt med at den varme luft går ud af de største mediekonglomerater - Kirch, Vivendi Universal m.fl. - må Europas største fodboldklubber sande, at den rigdom, de har været vant til, fordufter. Klubberne har i den grad satset på tv-indtægter fra salg af kampene, at de har gjort sig afhængige af tv-selskabernes velbefindende. Nu, når en lang række tv-kanaler er på fallittens rand, bliver den populære, meget tv-egnede og gennemkommercialiserede fodboldsport trukket med ned. Sportsøkonomi hænger generelt snævert sammen med tv-økonomi, og i fodboldens verden har tv-indtægterne været med til at propellere spillerlønningerne op i et luftlag, som der ikke længere er økonomisk basis for. I både England, Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland, Europas største fodboldnationer, må stjernespillerne, hvoraf flere har tjent mere end en halv million om ugen, imødese en klækkelig lønnedgang. I Italien ønsker otte klubber sæsonstarten udskudt en måned for at få tid til at forhandle aftaler på plads med landets to dominerende sportskanaler. Klubber som Lazio og Roma har mere end svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I England er det nu kun det Murdoch-ejede tv-selskab BSkyB, der er i stand til at indgå transmissionsaftaler med klubberne i den bedste liga, og de klubber har måttet acceptere en tredjedel af det beløb, de hidtil har fået. En klub som Manchester United har mistet 35 procent af sin aktieværdi på bare et enkelt år. FOLK MED indsigt i sportsøkonomi har blot ventet på, at boblen skulle briste, i takt med at de store mediegiganter tabte pusten og tv-annoncørerne begyndte at trække sig. For tilhængere af sporten behøver der ikke at være grund til bekymring. Efter en periode, hvor man nærmest har haft oplevelsen af, at mange internationale fodboldkampe var til for tv-dækningen, det vil sige for annoncører og sponsorer og ikke omvendt, er der håb om, at antallet af kampe vil falde og spillets kvalitet følgelig stige. Så sent som under det just overståede VM konstaterede Franz Beckenbauer, at mange spillere var overbebyrdede og nedslidte, og at der var behov for nationale og internationale turneringer med færre kampe. Måske den økonomiske krise vil skubbe på en sådan udvikling. Under alle omstændigheder er det godt for den populære sport, at den får fast grund under fødderne igen.