TAIWANS PRÆSIDENT, Chen Shui-bian, er en højt begavet personlighed med en pletfri demokratisk løbebane bag sig. Nu har han også demonstreret, at han er en mesterlig taktiker i spillet om magten i den lille demokratiske østat med den uheldige geografiske beliggenhed. Præsidenten har senest tilkendegivet, at han agter at lade østatens fremtidige status afgøre ved en folkeafstemning. De 23 millioner taiwanere skal i princippet afgøre, om øen skal erklære en formel uafhængighed eller fortsætte med den mangeårige tvetydige status i forholdet til det kinesiske fastland. Som bekendt opfatter styret i Beijing øen Taiwan som en udbryderprovins, der på sigt skal genforenes med moderlandet, uagtet at Taiwan har alle de karakteristika, som kendetegner en de facto uafhængig og demokratisk stat. BEGGE PARTER har kunnet leve med status quo i årevis. Hvis præsident Chens sigte er at få befolkningens opbakning til at udråbe Republikken Taiwan, risikerer han, at Beijing begynder at skyde med skarpt over Taiwan Strædet, hvorved en krig mellem Kina og USA rykker op på dagsordenen, fordi Washington ved lov er forpligtet til at forsvare Taiwan. Derfor kommer det aldrig så langt. Budskabet har lokal adresse. Chens udmelding retter sig mod hans eget vælgerkorps og støtter og modstandere i hans parti, DPP. Sidst på året skal der holdes borgmestervalg i landets to største byer, Taipei og Kaoishung, og om kun halvandet år er der præsidentvalg. Der er med andre ord brug for at skærpe partiprofilen. Men også på den anden side af Strædet bliver der lyttet til Chens erklæringer. Siden Chen blev præsident i Taiwan for et par år siden, har Beijing stort set kun haft hånsord tilovers for ham, mens talrige forhandlingsfølere fra Taipei er blevet ignoreret af de hårde drenge i Beijing. Chen er med andre ord nødt til at gøre noget for at blive taget alvorligt af modparten. Befolkningerne på begge sider af Taiwan Strædet - og resten af verden, for den sags skyld - ville være godt tjent med, om Beijing og Taipei begyndte at tale realiteter sammen.