NU VIL regeringen iværksætte en »målrettet indsats for at forenkle love og regler og gennemføre administrative lettelser til gavn for borgere og virksomheder«. Sådan lyder den markante og handlingsorienterede udmelding fra finansminister Thor Pedersen. Og flot lyder det jo, hvis det ikke lige var, fordi man havde hørt den samme formulering for tyve år siden, hvor en nytiltrådt borgerlig regering proklamerede, at det nu skulle være »lettere at være dansker«. For ikke at tale om de socialdemokratisk ledede regeringer, som op igennem 1990'erne gjorde regelforenklingen og kampen mod det 'administrative bøvl' til en mærkesag. Men er det blevet lettere at være dansker af den grund? Prøv selv at mærke efter. Nej, vel? Og det er jo årsagen til, at endnu en regering gør kampen mod komplicerede regler og papirarbejde til deres 'projekt'. I STEDET FOR at give borgerne illusionen af, at det er muligt at bevæge sig tilbage til et ursamfund med få, enkle og overskuelige regler og næsten intet bøvl, burde politikerne måske erkende, at det forholder sig lige modsat: at verden bliver stadig mere kompleks, og der hele tiden opstår nye samfundsmæssige og etiske udfordringer, der kræver flere regler og mere politisk regulering. Og at det er forklaringen på, at vi ikke oplever det som lettere at være danskere. Et eksempel er gen- og bioteknologien, der giver masser af muligheder for bedre livskvalitet, men som også forudsætter regulering, hvis ikke resultatet skal blive ragnarok og vilkårlighed. Andre eksempler er it-teknologien, tilsætningsstoffer, globaliseringen, indvandringen, miljøet osv., der alle peger i samme retning: At verden bliver mere kompleks, ikke mindre. At mange ting bliver mere besværlige, ikke mindre. DERMED IKKE være sagt at det er en dårlig ide hele tiden at forsøge at gøre reglerne mere overskuelige og minimere omfanget af blanketter, skrivelser, skemaer og ansøgninger. Selvfølgelig skal vi det, både af hensyn til vores livskvalitet og konkurrenceevnen. Men denne tekniske øvelse regner vi da naturligt med, at embedsværket og politikerne sørger for automatisk. Behøver vi at blive præsenteret for det som den nye store, flotte politiske fremtidsvision - år efter år?