BØSSER OG lesbiske er i det store hele fuldt ud accepterede i det danske samfund. Det skete ikke af sig selv, og det er ikke mange årtier siden, de afgørende slag blev slået - kulminerende med indarbejdelsen for få år siden af det registrerede partnerskab som samfundets anerkendelse af homoseksuelle pars ligestilling med alle andre. Det grundlæggende frisind, der her er tilvejebragt, er ikke nogen selvfølge i verdenssamfundet. Tværtimod er bøsser og lesbiske mange steder fortsat udsat for diskrimination og direkte forfølgelse. Det er derfor ikke overraskende, at der blandt nydanskere i både første og anden generation findes holdninger, der ikke er i overensstemmelse med det selvfølgelige frisind, der er slået igennem i store dele af Europa og Amerika. At der blandt islamiske fundamentalister (ligesom blandt kristne ditto) findes direkte homofobiske holdninger, gør ikke situationen bedre. DET ER DERFOR en god idé, når Landsforeningen for bøsser og lesbiske har planer om en informationskampagne henvendt til indvandrere og flygtninge. Oplysning og debat vil på sigt kunne nedbryde tabuer og fordomme. Og at søge et samarbejde med de etniske minoriteters egne organisationer må her siges at være en nærliggende tanke. Men hvor paraplyorganisationen POEM siger ja til dette samarbejde, så melder INDsam pas. Formanden, Mohammed Gelle, vil i hvert fald kun være med til en »meget forsigtig« indsats, hvor man ikke »reklamerer for homoseksualitet«. Selv om den ene minoritetsorganisation naturligvis ikke kan være forpligtiget til at arbejde i den andens interesse, understreger den holdning først og fremmest, at behovet for oplysning er stort. Når INDsam, der blandt andet har gjort en stor indsats i forbindelse med tvangsægteskaber, her går på listesko, så understreger det, hvor stort behovet for en kampagne er. Det afgørende er at flytte holdninger der, hvor de findes. Ligestilling og tolerance er værdier, der skal gælde for alle minoriteter - hvad enten de er seksuelle eller etniske.