FORURENINGEN i luften vi indånder, vandet vi drikker og jorden i vores haver. Emner, der fylder meget i både den offentlige debat og i de fleste danskeres vurdering af livskvalitet, men åbenbart ikke noget Danmarks Statistik fra næste år skal beskæftige sig med. I sin visdom har regeringen besluttet, at Danmarks Statistik skal spare knap hver fjerde medarbejder væk, og eftersom de fleste af instituttets opgaver er lovpligtige, har ledelsen været tvunget til fra næste år at droppe de fleste miljøstatistikker. Visse af tallene vil ganske vist stadig kunne findes gennem Miljøministeriet, men der vil ikke længere være nogen samlet, bearbejdet og lettilgængelig oversigt over udviklingen inden for disse og mange andre områder. Man tager sig til hovedet. At en regering, der i den grad har taget Bjørn Lomborgs optimistiske budskaber til sig, kan finde på at undergrave netop de tal og statistikker, han har baseret sin forskning på, virker fuldkommen bizart. Som Danmarks Naturfredningsforening udtrykte det, begynder det at blive vanskeligt at føre en fornuftig miljøpolitisk diskussion, når man efter først at have fjernet eksperterne - eller smagsdommerne som statsministeren ynder at kalde dem - nu eliminerer det talmæssige materiale. TÆNK ENGANG, hvis man fandt på at gøre det samme med de mere traditionelle økonomiske nøgletal. Hvis man holdt op med at måle eksporten, produktiviteten og bruttonationalproduktet, ikke længere gad følge betalingsbalancen, opsparingen eller husprisernes stigning. Forrykt, ikke sandt? Men det ville man naturligvis heller aldrig finde på, markederne ville gå amok, og for øvrigt ville det stride mod EU's regler. Men når det gælder de blødere økologiske statistikker, dem som på mange måder betyder mest for borgerne, er der åbenbart frit slag for beskæringer. Der er ingen EU-regler til at beskytte, ingen lov eller internationale konventioner, nej, her kan Thors hammer falde frit. Det er en skandale og udtryk for en fuldkommen forældet tankegang. SOM EUROPA netop understregede på topmødet i Johannesburg, hører miljø og økonomisk udvikling uløseligt sammen. Regeringen skulle huske, at det også gælder i de hjemlige farvande. Og hvis den ikke kan finde ud af det, burde EU forpligte den til det.