VARSLET KOM i statsministerens nytårstale, og 11. januar faldt øksen. Ca. hundrede råd og nævn fra Dansk Center for Byøkologi til Kulturministeriets Udviklingsfond blev nedlagt, for som statsministeren havde sagt det: »Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomheden fra det væsentlige«. Det med ressourcerne, måtte vi forstå, også på finansminister Thor Pedersen, var særlig vigtigt: »Er det ikke bedre, at fru Jensen får en ny hofte, som hun står på venteliste til, end at en minister har brug for et særligt råd?«, som den flinke minister, der hævdede at kunne spare 300 millioner kr. på manøvren, udtrykte det. NU ER DET formentlig de færreste, der ikke fra første færd så en påfaldende tydelig ideologisk linje i, hvilke eksperter og smagsdommere samt råd og nævn den ny regering ikke brød sig om. At dens udrensning med andre ord ikke blot var et spørgsmål om penge til værdigt trængende. Alligevel er det stærk kost, at statsministeren nu frejdigt medgiver, at det også var af politisk-ideologiske grunde, de pågældende eksperter og institutioner skulle ned med nakken. Efter Anders Fogh Rasmussens klare udmelding, som faldt i et interview i Berlingske Tidende i denne uge, står det nu klart, at Danmark har en regering, der ikke ønsker at blive modsagt. En regering, der i irritation over det, Fogh kalder '68-tænkning' kaster sig ud i et populistisk opgør med 'eksperter' i almindelighed, som om det dybt komplicerede videnssamfund, vi lever i, kan undvære folk, der er så højt kvalificerede på deres områder, at de fortjener hædersbetegnelsen ekspert. ANDERS FOGH Rasmussen er en politiker, som i sjælden grad har valgt at befæste sin magt med spin - den form for styret kommunikation, som højtbetalte spindoktorer kan levere. Det, han nu har medgivet, er - det er jo nærmest stalinistisk - at der er visse synspunkter, han helst vil undvære i den offentlige debat. At meningsmangfoldighed er ham imod. At han hellere vil lukke munden på folk, der måtte mene noget andet, end lade argumenterne tælle. En ubehagelig og ganske overraskende melding fra en politiker, for hvem en sådan tilgang til demokratisk dialog burde være ganske fremmed.