I DAG samles ledere og embedsmænd fra 25 europæiske lande i Bella Center for at udveksle synspunkter om især økonomiske og handelspolitiske emner. Kun i begrænset omfang vil topmødet blive præget af politiske emner. Det er tænkeligt, at den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung vil presse på for et bredere internationalt engagement i forsoningsprocessen på den koreanske halvø. Netop præsident Kim taler med en vis vægt. Han er modtager af Nobels Fredspris og en enestående forkæmper for demokrati og menneskerettigheder gennem 40 år. En anden modtager af samme pris, Burmas demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi, burde optræde i de dokumenter, som topmødedeltagerne forhandler færdige inden afslutningen tirsdag. Når det sandsynligvis ikke sker, skyldes det en ubehagelig tendens til konfliktfortrængning, som har indfundet sig under det danske formandskab. Værten skulle jo ikke støde gæsterne på manchetterne, og spørgsmålet om Burmas eventuelle optagelse er for længst udskudt til det kommende ASEM-topmøde i Vietnam om to år. For fem år siden var billedet et ganske andet: Danmark turde dengang gå i spidsen i EU med forslag om at nægte indrejsevisa til repræsentanter for det blodbesudlede burmesiske militærdiktatur. Også selv om asiatiske regeringsledere fnyste i arrigskab. DEN MARKANTE danske profil i Burma-spørgsmålet er ulykkeligvis blevet afløst af et ubehageligt fravær af holdningsmarkeringer i en afgørende sag om demokrati og menneskerettigheder i Østasien. Når de asiatiske gæster er rejst hjem, vil det dog ikke være for sent for vor statsminister at sikre et minimum af dansk og europæisk anstændighed i Burma-spørgsmålet. Når EU til oktober skal genoverveje sanktionerne mod Burma, vil det danske formandskab sandsynligvis kunne konstatere, at situationen i det juntastyrede land beklageligvis er uforandret, og at sanktionerne derfor skal opretholdes. Tilmed en skærpelse kan vise sig at være på sin plads.