ØKONOMI- OG erhvervsminister Bendt Bendtsen får ris, men mest ros for det brede forlig bag den såkaldte boligpakke, som det er lykkedes ham at hive hjem. Og det er da også positivt, at unge under uddannelse og handicappede kan se frem til flere boliger over de næste fem år. I alt 4.000 nye boliger til de uddannelsessøgende, hvoraf nogle har været så trængte, at mange har måttet bo på plejehjem for dog at få et tag over hovedet, og 300 millioner kroner til bygning af flere handicapboliger frem til 2008. Det er fint, men ærlig talt: Mindre kunne faktisk ikke gøre det. Det såkaldte brede boligforlig er kun bredt, fordi det ikke rører ved de grundlæggende problemer i boligpolitikken. BENDTSENS FORLIG ligner et nulsumsspil. Midlerne til at bygge for tages i vid udstrækning fra lejerne og byfornyelsen, og det rører på ingen måde ved de strukturelle skævheder på det danske boligmarked. Mens der tages milliardbeløb fra Landsbyggefonden, som består af midler, lejerne har betalt, pilles der ikke ved boligejernes skattefradrag. Den danske boligpolitik, hvis grundlæggende principper er fastlagt i første halvdel af det tyvende århundrede, er den største forhindring for en sammenhængende dansk skattereform. Bendtsen og co. begunstiger mindre grupper, som er til at få øje på, men faktum er, at der mangler 50.000 boliger i Danmark, og at store dele af landet efterhånden kun kan bebos af højindkomstgrupperne. Prisen på de skattebegunstigede ejerboliger er så høj og manglen på lejeboliger - almennyttige såvel som privatbyggede - så stor, at masser af byer i hovedstadsområdet er ved at blive ghettoer for velhavere. MAN KAN være venlig og sige, at regeringen og forligspartierne trods alt har sendt et signal om, at der nu skal bygges nyt i Danmark. Men den dagsorden, der er sat, er uambitiøs og helt uden sigte på at tackle strukturproblemerne: de arbejdsfri gevinster, som boligejerne scorer, og den falske beskyttelse, som mange lejere har. Huslejemarkedet må over en længere årrække sættes frit. De gældende mekanismer forhindrer, at det bliver rentabelt at bygge nye lejeboliger og muligt at sætte prisen ned på ældre gennem afskrivning. Til stor skade for folk med almindelige indkomster. Vi venter stadig på en visionær boligpolitik.