DØRENE synes at lukke sig omkring dansk anstændighed i disse dage - både når det gælder VK-regeringens forbløffende diskretion omkring krigen i Tjetjenien og vores alarmerende tyste rettergang i dommervagten. Er det hensynet til 'fremmede magter' eller 'større magter', vi ser udfolde sig? Nu har dommervagten ikke alene besluttet at forlænge den tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajevs fængsling i Danmark med endnu 14 dage, mens anklagemyndigheden tygger på en russisk udleveringsanmodning. Dommeren har også - imod den anholdtes ønske - besluttet at tage Sakajevs ene forsvarer fra ham. Det turde dog ellers være en af retssamfundets støttepiller, at enhver har ret til at vælge sin egen advokat. Selvom både en russisk og en dansk minister har kommenteret de russiske terroranklager mod Sakajev, hindres han desuden selv i at kommentere sin sag. Han nægtes adgang til at tale med pressen. Og dommervagten har så travlt med at lukke dørene omkring sagen, at den mere ligner et forsøg på at komme fri af et politisk pres fra en større magt end et retssamfund, der tør være sig selv bekendt. For den russiske offentlighed kan det kun ligne et knæfald. For en dansk offentlighed er det ynkeligt. DET STÅR samtidig klart, at hverken vor statsminister, Anders Fogh Rasmussen, eller den øvrige EU-top var så aktivistiske i Tjetjenien-spørgsmålet under mandagens topmøde i Bruxelles, at det ligefrem kan høres. Selvom Rusland er midt i en brutal undertrykkelse af Tjetjenien, har EU blot kommenteret de horrible overgreb med fromme ønsker om en »politisk løsning«. Det er ikke godt nok, hr. statsminister. Både den tjetjenske konflikt og den danske retsbehandling af Sakajev råber modsat på åbne døre og klar tale. Et ordentligt demokrati bør ikke gå stille med kritikken af den voldsomme russiske krigsførelse i Tjetjenien. Og et ordentligt retssamfund tager heller ikke advokaten fra en sigtet i stilhed. Sådan gør man måske i Rusland. Men ikke her.