HØR, HVAD er nu det? Har Iraks onde hersker, Saddam Hussein, og hans regime ændret karakter og er slået ind på fredens vej? Er han slet ikke så slem, som han var engang? Spørgsmålene ligger lige for, efter at Saddam Hussein på det seneste har forsøgt at vise sig som en samarbejdsvillig hersker, der ligger langt fra den, der i sin tid myrdede tusinder af irakiske kurdere, invaderede Kuwait og truede freden i hele Golfen: Han har afvist sit marionetparlaments skepsis over for et samarbejde med FN's våbeninspektører. Han har sagt undskyld for Iraks invasion af Kuwait. Og i weekenden afleverede hans styre 11.807 sider oplysninger om Iraks våbenprogram til FN, endda inden for den foreskrevne deadline. Er der så mere at komme efter? Selvfølgelig er der det. Saddam Hussein er en snu taktiker, der netop ønsker at få omverdenen til at opfatte ham som medgørlig. Han får det bedste ud af en situation, hvor han står med ryggen mod muren: Han ved, at det mindste fejltrin vil få USA til at gå i krig, og at det med stor sandsynlighed vil koste ham magten. Det har diktatoren respekt for, det er læren af hans blodige historie. Derfor havde Saddam Hussein reelt ikke andet valg end at vælge samarbejdet, men som vanligt fik han flest mulige propagandapoint ud af det. DET STÅR NU stadig tilbage at se, om de irakiske oplysninger giver et retvisende billede af landets våbenprogram. Irak har tidligere fordrejet oplysninger i forhold til eksempelvis komponenter med både militære og civile anvendelsesområder. Derudover er det stadig et åbent spørgsmål, om alle oplysninger er med i Bagdads digre rapport til FN, eller om irakerne har 'glemt' noget. Det vil de kommende uger vise. 26. januar er næste vigtige deadline for FN's våbeninspektører, der senest denne dag skal have afgivet en detaljeret rapport om deres inspektioner, herunder afprøvningen af de nye irakiske oplysninger. De kan dog afbryde deres inspektioner, hvis de føler sig modarbejdet af Irak, som det er sket mange gange før. I mellemtiden gør USA klogt i at markere, at supermagten tager FN's inspektionsprogram alvorligt. Hvis den republikanske præsident George W. Bush bekræfter en udbredt opfattelse af, at Det Hvide Hus allerede har besluttet sig for krig og blot venter på den mindste anledning til at gå i krig, kan det gøre ubodelig skade på den internationale verdensorden og indsats imod international terror. Den største sejr for kampen mod terror ville i øvrigt være at vise, at terror kan bekæmpes ad fredelig vej. Krig er, som bekendt, sidste udvej, når diplomatiske løsninger har vist sig umulige.