MENS BRASILIENS nye præsident, Lula, førte valgkamp, skyede investorer, de internationale pengeinstitutioner og landets elite ingen midler, da de advarede mod et økonomisk ragnarok, såfremt han vandt. Alle tegnede de et dystert billede af en forbenet socialist, der agtede at nationalisere privat ejendom, afskrive landets store gæld og føre verdens fjerdestørste demokrati mod afgrunden. Men Lula vandt alligevel en jordskredssejr og er netop tiltrådt. Han er ganske rigtigt erklæret socialist og tilmed den første brasilianske leder, der ikke er forankret i eliten eller militæret. Tværtimod kommer han fra små kår og stod som fagforeningsleder i spidsen for massive strejker på et tidspunkt, da det var livsfarligt at gøre oprør mod landets militærdiktatur. Som leder af oppositionen har han løbet sig mange staver i livet, og først i fjerde forsøg lykkedes det ham at vinde. LULAS SEJR siger noget om både manden selv og det brasilianske samfund. Det var nemlig ikke det gamle brushoved, men en moden, afbalanceret Lula, som denne gang var i stand til at overbevise også middelklassens vælgere om sit projekt. Hans kritik af de rå markedskræfter og løfterne om større social lighed vandt genklang i et land, der er blevet bange for sig selv. Hvor fattigdommen er blevet for massiv, indkomstforskellene for store, og hvor selv de velhavende indrømmer, at noget er galt bag deres private vagter og pigtrådshegn. Valget af Lula var først og fremmest et inderligt ønske om forandring. DER HVILER et enormt ansvar på Lulas skuldre, for det er ikke blot brasilianerne, der nærer store forventninger til ham. Også i andre latinamerikanske lande med tilsvarende sociale skævheder vækker Brasiliens nye præsident håb om, at han kan puste nyt liv i en ansvarlig venstrefløj. At han er kommet godt fra start med sine pragmatiske udnævnelser og sit blik for nødvendigheden af både at tage hensyn til vælgere og investorer ses af hans stigende popularitet. De nyeste meningsmålinger fortæller, at Lula nu kan regne med opbakning fra hele 80 pct. af befolkningen, herunder investorer, internationale pengeinstitutioner, dele af eliten samt et før så skeptisk USA. Det er ganske godt gået af en forbenet socialist.