DER ER, med udenrigsminister Per Stig Møllers ord, brudt en »borgerlig borgerkrig« ud. Dansk Folkepartis to polemiske og politiske præster, Søren Krarup og Jesper Langballe, kræver en »uafhængig historikerundersøgelse« af Danmark under den kolde krig. Historikeren Bent Jensen, som de gerne så i spidsen for undersøgelsen, forklarede i går behovet på forsiden af Berlingske Tidende. Budskabet var, at også borgerlige regeringer i almindelighed og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i særdeleshed kan have noget at skjule, hemmeligheder, som præsternes inkvisitionsdomstol kunne grave frem. Umiddelbart kan det jo forekomme alsidigt og tilforladeligt, at heller ikke den borgerlige side i dansk politik skal gå ram forbi. Og sandt er det, at også borgerlige ministre under den kolde krig har ment, at Danmark lejlighedsvis kunne betjene sig af andre udenrigspolitiske instrumenter end blanke våben og på godt og ondt har taget diplomatiske og politiske hensyn til Sovjetunionens eksistens i vores nærområde. DET TURDE imidlertid være indlysende, at balancen mellem afskrækkelse og afspænding - en balance, der prægede al vestlig politik fra Washington til Bonn - ikke kan danne baggrund for den form for kriminaliserende mudderkastning, herunder udgravning af oversete spioner, som Krarup og Langballe drømmer om. Instituttet for Internationale Studier (IIS), det tidligere DUPI, har for to år siden indledt en omfattende historisk undersøgelse af den kolde krig. Regeringen sørgede sidste år for, at den fik et så bredt kommissorium, at alle indre og ydre forhold vil blive belyst, når den til næste år bliver færdig med sit arbejde. Det er værd at minde om, at forskerne i IIS arbejder under en bestyrelse, der er udnævnt af forskningsrådene og universiteternes rektorer, og som består af forskere. Uffe Ellemann-Jensen, der er formand for en paraplybestyrelse, der administrativt og økonomisk samler IIS og Institut for Menneskerettigheder, kommer altså slet ikke i nærheden af redegørelsen. Det er også værd at minde om, at IIS/DUPI tidligere har udført udredningsarbejde, der er blevet rost i høje toner hele debatspekteret rundt. Det er endelig værd at minde om, at alt, hvad IIS graver ud af arkiverne, vil blive stillet til rådighed for andre forskere. Kort sagt: Den kortlægning af fortiden, som kan danne baggrund for en relevant debat om den kolde krig, er allerede på vej. Resten er vrøvl, vås og populisme, hvis absurditet næppe kan illustreres bedre end af de herrer Krarup, Langballe og Jensens forsøg på at få Uffe Ellemann-Jensen til at ligne en sovjetisk indflydelsesagent ...