DER ER KRIGE, og så er der 'krige'. Der er krigsfanger og 'krigsfanger'. De fleste krige ender med en fred. Trediveårskrigen blev afsluttet efter tredive år, og krigen i Kuwait, som til gengæld kun varede et par timer, er også forbi. Vi kunne blive ved - men det tjener ikke noget formål. Så er der en helt anden slags krig, som ikke falder ind under den konventionelle krigsdefinition, først og fremmest fordi ingen kan sige, hvornår krigen er begyndt, eller hvornår den er slut. Det er fænomener som krig mod narkomani, krig mod prostitution, krig mod indre ondskab og krig mod ydre dæmoner. Og krig mod terror. Amerikanerne har efter 11. september 2001 erklæret en verdensomspændende krig mod terror, men det siger sig selv, at 'krig' kun er et udtryk. Vi kan ikke definere, hvornår den brød ud - var der måske ingen terror før 11. september? - vi kan ikke udtømmende forklare, hvem der deltager på hvilken side, og vi kan navnlig ikke erklære den afsluttet på noget tidspunkt. Når også danske medier har haft 'krig mod terror' som overordnet spiseseddel for beretninger om kampen mod al-Qaeda-netværket, er det ikke et signal om, at vi betragter kampen som en regelret krigskonflikt mellem fjendtlige kombattanter, men snarere et udtryk for overordnet fortvivlelse: Her skal kæmpes, som om der var en krig. DER SIDDER en dansker i Guantanamo, som blev taget til fange i Afghanistan. I realiteten er han blevet retsløs, fordi amerikanerne ikke anerkender, at fangen blev pågrebet i en regelret krig mellem styret i Afghanistan og en international koalition - en krig, som blev afsluttet 1. juli sidste år, da Talebanstyret i Afghanistan faldt. Derimod er han blevet deltager i den af amerikanerne erklærede uendelige terrorkrig, som ikke får ende, før amerikanerne en dag måtte synes det. Derfor kan danskeren - ifølge Per Stig Møller - komme til at sidde fængslet i årevis, på ubestemt tid. Det er den besked, han har fået af den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, og som han - forhåbentlig med et stærkt personligt ubehag - har overgivet Folketinget. Per Stig Møllers udtalelse er udtryk for en ynkelig accept af retsløsheden, som den er defineret af USA, og som den danske regering ikke har haft civilcourage til at protestere imod. Heraf følger også, at den danske regering ikke har stillet noget krav om udlevering. Inderst inde må den danske udenrigsminister føle det, som om han sad i Budapest og fik direktiver af Moskva. Men det var dengang.