JYTTE REX er en af Danmarks mest betydende filmkunstnere. Siden sin debut i 1970'erne har hun skabt en række enestående film, som har høstet stort set enstemmig anmelderros og vundet hende priser. Således også den sidste fra hendes hånd, det fine portræt af den afdøde danske grafiker Palle Nielsen, som blev belønnet med prisen Årets Bedste Portrætfilm på Odense Internationale Filmfestival år 2002 og søndag aften med en Robert i dokumentarfilmkategorien, da Det Danske Filmakademi delte årets statuetter ud. Og det er jo fint. Men Danmarks Radio, vor store kulturbærende publicservice-kanal, synes ikke, at filmen 'Palle Nielsen - mig skal intet fattes' har noget at sige danske tv-seere. I hvert fald vil tv-stationen ikke vise den. Med henvisning til, at grafikeren Palle Nielsen ikke er kendt af menigmand, og at filmen ikke er egnet til tv-mediet overhovedet. HÆNDELSESFORLØBET omkring afvisningen blev fyldigt beskrevet af filminstruktøren Christian Braad Thomsen, Jytte Rex' mangeårige samlever, her i avisen i Kroniken i mandags. Og selv om Braad Thomsen kan beskyldes for at være parthaver i sagen, er DR-ledelsens optræden i sagen stadig præget af ufølsomhed og snæversyn. Og modviljen mod at vise en sådan film er udtryk for et plat kultursyn og en grov undervurdering af danske tv-seeres kapacitet for så vidt angår fjernsyn, der hæver sig over den middelmådighed, der er så rigeligt af på skærmen. DET KAN IKKE være rigtigt, at filmkunsten - også den dokumentariske - helt og aldeles skal forvises fra sendefladen, fordi man ikke mener, at den menige dansker kan forstå andet end Hollywoodfilm og dokusoaps om livet i en DSB-kiosk i Herning. Det er skandaløst, at der ikke er plads til fordybelse og visuel nytænkning. Og det kunne få dele af befolkningen til at spekulere over, om det er DR's ledelse og ikke danske tv-seere, der er kulturelle ignoranter.