Fristaden Christiania blev grundlagt i 1971, da Bådsmandsstrædes Kaserne blev rømmet af forsvaret. Det var et projekt, der fulgte tidens tanker om fællesskab, alternative livsformer, økologi og kollektive beboelser, og striden om staden var lyslevende - tit også giftig - lige til Folketinget i 1989 gav tilladelse til permanent bosættelse og selvstyre. Det skete under forudsætning af, at christianitterne indgik aftale om brandsikring, vedligeholdelse, skatter og elforsyning på lige fod med andre af Københavns beboere. Siden er det efter manges mening gået fint med fristaden, som ligefrem arrangerer turistomvisninger om sommeren og kan glæde sig over kulturarrangementer og en bred accept af Christianias livsform - måske med undtagelse af det massive hashsalg, som politiet så af og til skrider ind over for. I de mellemliggende år er modviljen mod Christiania imidlertid ikke helt forsvundet; den overvintrer hos nogle grupper af 'lov og orden'-elskere, som blot ikke mere kan påstå, at lov og orden ikke i princippet overholdes af fristaden. Hvad gør man, når fristaden stadig er en gnavende torn i øjet på den korrekte dansker - en anomali midt i bybilledet, et stykke provokerende oprør, som er blevet opsuget og gjort til en del af byen? VENSTRE I KØBENHAVNS Borgerrepræsentation - det er Jesper Schou Hansen som Christianiaordfører - har glemt alt om fristadens lovlighed. Han ønsker Christiania solgt til en »storentreprenør« ved en licitation, så fristaden kan plastres til med konforme boliger; han beder forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) om at tage sin »politikasket« på, han bidrager gerne til en ændring af lokalplanen, så Christiania kort fortalt kan blive jævnet med jorden. Det er helt usandsynligt, at han skulle få flertal for så drastisk en løsning på et problem, som københavnerne slet ikke mere opfatter som et problem. Muligvis kan der være mere mening i forslaget om, at Københavns Kommune overtager administrationen af Christiania fra Forsvarsministeriet. Formålet skulle ikke være at fjerne de alternative livsformer på Christiania, men alene at normalisere stadens anliggender. Det kan være naturligt at tale om sagen, inden den nuværende aftale mellem Christiania og Forsvarsministeriet udløber 30. juni 2004. På den anden side - Københavns Kommune har ikke haft en heldig hånd med for eksempel havnefronten. Hvem siger, at formel orden i administrationen er en uomgængelig fordel? Et sidste lille spor af fortids anomali må der egentlig gerne være ved fristaden. Christianias sidste tradition.