Æv!

Lyt til artiklen

HAR DANSK FOLKEPARTI en retsordfører, og hvad hedder han i så fald? Han hedder Per Dalgaard, og han har fået den afsindige idé, at udlændinge, som har opholdt sig tre år i Danmark, og som derfor har lokal valgret, skal fratages denne valgret. Det vil gavne integrationen, mener Per Dalgaard. Når selv Bertel Haarder (V) er skeptisk, kan vi andre også tillade os en højlydt undren. Den danske ordning blev indført i 1981 - da havde svenskerne haft en tilsvarende ordning i seks år. Antallet af valgte indvandrere i kommunal- og amtsråd er steget markant i de seneste år, og den integration, som følger af politisk indflydelse, kan dårligt undervurderes. Det er grundlovens sigte at udvikle og underbygge det danske demokrati, og selv om valgretten dengang i 1849 skulle tilfalde alle mænd, der havde haft bopæl i Danmark i et år, er tilbageslaget siden 1849 ikke alarmerende. Antallet af udlændinge i Danmark er steget enormt, og tolerancen er faldet siden da. Vi er så havnet på treårsgrænsen. Der er mange anliggender, som indvandrere og flygtninge i Danmark har interesse i. De bor her! Sidste folketingsvalg handlede faktisk i stort omfang om indvandrernes og flygtningenes eksistens i Danmark, og selv om disse indvandrere og flygtninge naturligvis ikke havde indflydelse på det folketingsvalg, som netop handlede om deres vilkår, er det vanskeligt at forestille sig, at integrationen vil blive bedre, hvis de nu også smides ud af det kommunale arbejde. Vi kan faktisk ikke finde ét argument.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her