REGERINGENS UDSPIL om en klimapolitik, der skal opfylde vore forpligtelser ifølge Kyotoaftalen, er visionsløst og ukonkret på grænsen til det meningsløse. Men der er foreløbig grund til at frygte det værste, når regeringen forhåbentlig bliver afkrævet præcise svar om sin plan på en konference for diverse interesseorganisationer på mandag. Det eneste konkrete i planen er, at vi fortsat skal reducere CO2-udslippet med 20-25 millioner ton i 2008-12, samt at regeringen vil satse på at skaffe hovedparten af disse reduktioner i udlandet. Det er en markant ændring af den hidtidige kurs, som blev udstukket af Schlüterregeringen og baseret på investeringer i vedvarende energi herhjemme. Og den ændring kan godt forsvares ud fra både ånd og bogstav i Kyotoaftalen. MEN DET forudsætter, at de udenlandske CO2-kvoter skaffes gennem danske miljøinvesteringer i udlandet, f.eks. i Østeuropa, hvor udnyttelsen af miljørigtig energi er mindre end herhjemme, og hvor der kan skaffes store miljøgevinster ved modernisering af både industri og boliger. Sandsynligheden taler endda for, at miljøforbedringen per investeret krone er større i disse lande end i Danmark. En sådan løsning vil også skabe nye markeder for dansk miljøteknologi. Desværre er der også en anden mulighed, nemlig at Danmark køber nogle af de overskudskvoter, som især Rusland svømmer i, fordi store dele af landets produktionsapparat er gået i stå. Der vil i så fald være tale om rene papirtransaktioner, bogholderikneb, hvorefter Danmark formelt, men ikke reelt, kan hævde, at vi opfylder Kyotomålene. Rusland har så mange overskudskvoter, at prisen på dem endda kan gøre det rentabelt at købe så meget 'varm luft', at vi kan øge CO2-udslippet uden at bryde Kyotoaftalens bogstav. Men det ville være stik imod dens ånd. SER MAN PÅ de beløb, som regeringen vil bruge på klimaplanen, er der grund til at frygte, at papirkvoter - og ikke reelle CO2-reduktioner - skal være hjørnestenen. Det er ikke alene at reducere Kyotoaftalen til det rene pjat. Det er værre. For i 2012 skal der vedtages nye CO2-mål, og så står Danmark i en dårlig udgangsposition, hvis klimainvesteringerne i mellemtiden er brugt på russisk roulette.