EN SJÆLDEN god nyhed. Det er, hvad Magtudredningen, som Folketinget har nedsat for at få belyst folkestyrets situation, netop har præsenteret offentligheden for: Byrådene tiltrækker nydanskere, som i dag er lige så godt repræsenteret i kommunalbestyrelserne som danskerne. Ja, i kommuner med mange minoriteter er nydanskerne ligefrem overrepræsenterede. Konklusionen er klar og et udtryk for demokratiets evne til at favne nye forhold. Tallene i undersøgelsen viser, at integrationen i vidt omfang er lykkedes i lokalpolitik, mens der stadig er store uløste problemer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. SKAL der dryppes lidt malurt i bægeret, må det være med afsæt i det, som Magtudredningens forkvinde, Lise Togeby, sagde, da integrationsundersøgelsen blev offentliggjort. Hun nævnte, at det er lettere for nydanskere at gøre sig gældende i det politiske liv end på arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. At det med andre ord er nemmere for nydanskere at blive valgt end at blive ansat. Arbejdsgiverne svigter stadig at tage medansvar for integrationen, selvom det netop er via accept i arbejdslivet, at der opnås størst resultater. Det falder også i øjnene, at nydanskere gør sig mere gældende i byrådssalene end på Christiansborg. Det problem er langt mindre og vil løse sig selv, i takt med at det politiske engagement blandt nydanskere bliver vakt lokalt. KAN DER overhovedet være nogen, som har indvendinger mod den udvikling, Magtudredningen beskriver. Rigtigt gættet: Dansk Folkeparti, der med forudsigelige rynker i panden er bestyrtet over, at indvandrere ikke blot kan leve og arbejde i Danmark, men også kan få indflydelse på, hvordan samfundet styres. Partiets argumentation er sølle, men historisk velkendt. For et århundrede siden, da parlamentarismen blev indført udtrykte medlemmer af den politiske elite bekymring over pøbelvælde og satte spørgsmålstegn ved, om folk uden anseelse og penge virkelig skulle have del i styringen af samfundet. Dansk Folkeparti, der fører sig frem som modstandere af nutidens 'elite', opfører sig, hvad indvandring og integration angår, stadig som herremænd og kapitalister gjorde det i det tidlige industrisamfund. Det er til gengæld ikke nogen nyhed.