HELE OPTAKTEN til sidste weekends afstemning om en ny forfatning i den russiske udbryderrepublik Tjetjenien måtte fremkalde al mulig skepsis: Den fandt sted i en krigshærget republik fuld af frygt og uro, selv om den russiske regering havde gjort sit bedste for at fremstille situationen som værende både rolig og under kontrol. Det var også en afstemning, der tillod de russiske besættelsessoldater at stemme om de besatte tjetjeneres fremtidige forhold til Rusland. Og det var en afstemning, som fandt sted uden tilstedeværelse af vestlige observatører. Ikke desto mindre har flere undret sig over de russiske angivelser af en stemmedeltagelse på hele 88 procent og meldingerne om kødannelser foran afstemningsstederne, i betragtning af at der flere steder virkede gabende tomt. MEN EFTER at store dele af Vesten har pantsat deres principper i den såkaldte krig mod terror og Irakkrigen, skal man næppe vente den store reaktion derfra. Tjetjenerne er blevet solgt af storpolitiske hensyn og kan lige så godt indstille sig på, at de - snyd eller ej - får den ny forfatning, der angiveligt blev vedtaget med 96 procent af stemmerne. Dermed kan de glemme alt om den selvstændighed, som alene gennem de senere år har kostet titusinder af døde og smadret det meste af den lille republik under to borgerkrige. Den ny forfatning fastslår nemlig, at Tjetjenien er og skal forblive en del af Rusland. Det eneste lille håb er, at præsident Putin tilsyneladende er begyndt at indse, at der ikke findes en militær løsning på det tjetjenske problem, og at der, som også nødhjælpsarbejdere i det små har noteret sig, er tegn på en vis russisk forståelse for behovet for at genopbygge den smadrede tjetjenske republik. Løfterne er hørt før og svigtet lige så mange gange. Tiden må vise, om præsident Putin er kommet på bedre tanker og i givet fald har magt til at sætte sig igennem over for et krigsivrigt militær.